Brug menuen herover for at vælge den ønskede underside.

Elmotor med eller uden børste?

I dag har modelbyggeren mulighed for at vælge mellem 2 principielle typer el-motorer:

• Børste-motor
• Børsteløs motor

Børste-motor

Denne motor er den mest udbredte, og har eksisteret i mange, mange år. Motoren er opbygget af et motorhus, hvor der på indersiden er tynde magneter. På motorens aksel er der monteret et anker (et slags kryds) med 3, 5 eller flere ben. Omkring benene er der viklet tynde kobbertråde.

Strømmen ledes ind i motoren via de to kulbaseret kontakter, der rører ved motorens aksel (på billedet er det til venstre for ankeret). Disse kulbaserede kontakter kaldes børsterne, og de slides ned, når motoren bruges. Efter nogle år skal de skiftes – eller mere realistisk – motoren skal udskiftes.

En el-motor med børster kan tilsluttes en strømkilde direkte, og den vil straks køre. I praksis vil du have en elektronisk fartregulator til at styre motorens omløbsretning og hastighed.

Den effektive ydelse ligger typisk på 55%-70%. Resten af strømmen omsættes til varme, og derfor bør en børstemotor vandkøles eller luftkøles for at forlænge motorens levetid.

Elektronisk fartregulator

En elektronisk fartregulator til en børste-motor pulserer strømmen over. De fleste fartregulatorer pulserer omkring 1.000 – 1.500 gange per sekund. Dyrere fartregulatorer pulserer fx. 8.000 gange per sekund. Denne pulsering kaldes for regulatorens taktfrekvens.

Denne pulsering gør, at motoren “tror”, at der hele tiden er maksimal strøm tilrådighed, og dermed kan motoren også ved lavere omdrejninger trække meget i modsætning til sænkning af spændingen, som man gjorde før den elektroniske fartregulator kom på markedet.

Hvis din el-motor hyler, så er det fartregulatorens taktfrekvens, der er årsagen. Enten må du finde dig i det, eller skifte til en regulator med en højere taktfrekvens.

Børsteløs motor

Som navnet antyder, er der ingen børster i en børsteløs motor, og den kan derfor køre i meget længere tid uden slitage. Det eneste, der kan slides, er lejerne i en børsteløs motor, og da de er lavet af kuglelejer i meget høj kvalitet, så holder de rigtigt mange år.

Børsteløse motorer findes i 2 udgaver:

• In-runner
• Out-runner

Fælles for begge typer er, at de har 3 ledninger, der skal forbindes til den elektroniske fartregulator. En børsteløs motor kan ikke tilsluttes direkte til strømkilden. De 3 ledninger er plus-spænding, minus-spænding og styresignal.

Hvor en børste-motor er bygget til en bestemt spænding – fx 7,2 V – er en børsteløs motors omdrejningstal afhængigt af spændingen, og omdrejningstallet opgives ofte som fx 1.200 omdr./volt. Spændingsområdet for en børsteløs motor er også meget stort; typisk 7 volt – 22 volt og nogle motorer kan arbejde med helt op til 48 volt.

Den effektive ydelse ligger typisk på 75%-85%, og nogle motorer har en ydelse på mere end 90%.

In-runner

En In-runner er i princippet opbygget på samme måde som en børste-motor. Motoren består af et rundt motorhus, hvor der er magneter på indersiden. Der er også et anker, der er monteret på motorens aksel.

Men hvor en børste-motor har direkte forbindelse med kulbørster på motorens aksel, er det magnetfeltet, der styres af fartregulatoren og dermed får motoren til at køre rundt.

In-runner betyder altså, at det er motorens inderste del, der roterer.

In-runner bruges typisk, hvor det er vigtigt, at motorens omdrejningstal er meget højt – fx racerbåde. En In-runner kan have et omdrejningstal, der er omkring 85.000 omdr./min.

Out-runner

Denne motor er meget anderledes fra børste-motorer og In-runnere.

På en Out-runner er det huset, der roterer, og akslen er derfor spændt fast på huset. Motorens anker er spændt fast på den ene ende af motoren – der hvor ledningerne også sidder.

Da motorens hus roterer, er det meget vanskeligt at lave ordentlig vandkøling på en Out-runner.

Out-runner er kendetegnet ved at lavere antal omdrejninger/min. sammenlignet med en In-runner, men til gengæld har de en voldsom trækkraft. Out-runnere er meget brugte til propelfly, da propellen kan monteres direkte på akslen uden gearkasse. En Out-runner kan sagtens yde mere end 4.000 W (5,3 HK). robbe har i januar 2012 lanceret en Out-runner med en ydelse på mere end 11.000 W!

I modelskibe vil en Out-runner være interessant i fx ubåde, slæbebåde og andre langsomtgående fartøjer.

Elektronisk fartregulator til børsteløs motor

Den elektroniske fartregulator er den samme, uanset om motoren er en In-runner eller en Out-runner.

Fartregulatoren pulserer ikke strømmen, da de styrer motoren på en helt anden måde. Men de har en meget høj taktfrekvens. robbe’s fartregulatorer anvender en frekvens på 35.000 Hz for at kunne styre motoren præcist.

I modsætning til børste-el-motorer, hvor een fartregulator kan styre flere motorer samtidigt, skal du bruge en fartregulator til hver børsteløs motor. Har du kun et radioanlæg med 2 kanaler, kan du sagtens styre fx 2 fartregulatorer samtidigt på een kanal, hvis du anvender et Y-kabel.

Den elektroniske fartregulator til en børsteløs motor har ofte meget avancerede indstillingsmuligheder, og fx har robbe udviklet en egentlig programmeringsenhed til deres serie af fartregulatorer.

Det er en udbredt misforståelse, at en børsteløs motor kun kan bruge LiPo-batterier. Det er fartregulatoren, der afgør hvilken batteritype, der kan anvendes. LiPo-batterier er meget udbredt blandt modelflyvere, og de var også de første, der brugte børsteløse motorer. Måske er det derfra misforståelsen kommer?