Maling af hjelmen er delt i 2 faser:
- Den første fase er det grafiske design, hvor vi påfører de flouriserende farver og metalfarverne. Konsistensen på disse farver farver giver os mulighed for at arbejde med en dysestørrelse på 0,3 mm på airbrush’en, når det overordnede mønster og kontraster skal males. Tørretiden er rimelig kort, hvis malingen påføres i tynde lag, og malingen virker rigtigt godt sammen med afdækningstape uden at der skal bruges lak mellem hvert lag.
- Den anden fase er den mere kunstneriske, hvor kraniet skal males. Her bruges standard-farverne, da de giver mulighed for at arbejde mere med detaljerne. Farverne virker perfekt, og de mister ikke farvedybde, selvom de fortyndes meget. Fx tillader den sorte farve at blive fortyndet med en dråbe til 15-20 dråber Reducer (fortynder), når der skal males sort på hvidt; dermed kan der laves forskellige grader af skygger. Trykket på kompressoren justeres efter behov fra 2 bar til 4 bar afhængigt af detaljerne.
Her er beskrivelsen af fremgangsmåden.
1. Hjelmen klargøres med White Primer 62061, hvorefter der males med Green Flou 62039 på de områder, hvor denne farve – som streg – skal være synlig på den færdige hjelm.
2. Stregerne laves ved at afdække den grønne farve med en 3 mm afdækningstape.
3. Der males med en blanding af Orange Fluo 62033 og Golden Yellow Fluo 62032, som skal være den anden streg.
4. Og stregerne laves igen ved at afdække dem med afdækningstape, der “tegnes” op som vinger på begge sider af hjelmen.
5. Hele hjelmen dækkes af – dog ikke, hvor der nu skal males.
6. Der males et lag med Violet Fluo 62037, der er fortyndet med Metallic Black 62053.
7. Den udsplattede effekt laves ved at male med Magenta Fluo 62036, og skyggerne fremhæves med Violet Fluo 62037. Fremhævningerne (highlights) laves i fri hånd med White 62001.
8. Afdækningen fjernes fra vingerne, og i stedet afdækkes det netop malede område (billede 7). På området med vingerne males med Silver 62048 og den nedtonede effekt laves med Blue Fluo 62038 på enderne af vingerne.
9. Hjelmens forside og bagside skal nu males, og forinden er siderne afdækket for at beskytte de netop malede områder.
10. Først males der med Metallic Black 62053.
11. På hjelmens forside maler vi flammer ved først at bruge White 62001.
12. Flammerne males op med Scarlet Fluo 62034. Havde der ikke været malet med den hvide farve først, ville flammerne ikke være levende mod den sorte baggrund.
13. Processen gentages ved at male flere flammer med White 62001.
14. Derefter males flammerne op med Golden Yellow Fluo 62032 for at få mikset den hvide og røde farve.
15. Nu er tiden kommet til at begynde på designet af bagsiden på hjelmen. Her bruges en blanding af standard-farverne (og ikke Metallic eller Flouriserende, der fine nok til et grafisk design, men ikke til det realistiske design, der skal være på hjelmens bagside). Der er valgt et billede af et kranium, der passer fint til flammerne på hjelmens forside. Først males den blå tågede dis, der skal give lys til baggrunden.
16. Med Sepia 62018 males der en basis-farve.
17. Skyggerne og teksturen laves med Dark Ocre 62016.
18. Til den forrige maling tilsættes der nogle få dråber Black 62020 og 12 dråber Reducer 62066, som skal bruges til at male kontrast.
19. Iris farvelægges med Cobalt Blue 62009 og øjenhulerne får også et lag med Blue Green 62012. Tænderne gøres lidt hvidere med hvid maling.
20. Nu kræves der omhyggelighed og tålmodighed, da airbrush’en skal meget tæt på overfladen for at skabe glansen i øjnene, male hjørnerne op ved øjnene m.m. Kompressorens lufttryk kan med fordel sænkes.
21. Nu da kraniet er færdigt, skal der males en rød basis til hætten.
22. Til den foregående farve tilsættes der en dråbe Black 62020 og 12 dråber Reducer 62066, så skyggerne kan males.
23. Teksturen på hætten laves i de lyse områder med Violet 62008, som også bruges til at give et slidt udseende.
24. Til sidst påføres din signatur.
25. Det spændende øjeblik: Afdækningstapen fjernes.
26. Det færdige resultat nydes.
27. Det ser da ganske fornuftigt ud…
28. Nu skal mesterværket blot beskyttes. Det gøres ved at give hjelmen en gang klar lak. Lakken påføres i to lag (med 5-10 minutters tørretid mellem hvert lag). Derefter skal hjelmen tørre i 24 timer, hvorefter den vådslibes ganske let med meget fint sandpapir. Der afsluttes med 2 lag klar lak.