Radioanlæg

Radioanlægget – eller radiostyringen (nogle kalder det fjernstyring), som det også kaldes – findes i et utal af varianter og størrelser.

Alle professionelle radioanlæg er i dag proportionale, hvilket betyder, at et lille udslag på senderens pind giver et lille udslag på fx roret i modelskibet. Tilsvarende giver et stort udslag på senderens pind et stort udslag på roret. Udslaget er fuldstændigt trinløst. Hvis senderens pind er i neutral position og dit modelskib under sejladsen ikke sejler fuldstændigt lige ud, så kan du på senderen trimme (finjustere) servoens indstilling.

Nogle radioanlæg, som anvendes i billige produkter som findes i fx Føtex, Bilka, BR-legetøj m.m., er ikke proportionelle. Der har du kun muligheden for at tænde og slukke for funktionerne – altså tænd/sluk motor, sejl ligeud, fuldt udslag til styrbord eller bagbord.

Radioanlægget består som minimum af disse dele:

 

Til venstre Acoms 2-kanals sender med pinde og
til højre Acoms 2-kanals sender med rat.

 

• Senderen. Denne enhed holder du i hænderne, og du styrer dit modelskib med de pinde, der er monteret på senderens forside. Visse sendere kan i stedet for pindene have et rat og et pistolgreb, og disse anlæg kan med fordel anvendes til racerbåde. Rækkevidden er ca. 500 meter for de mere simple anlæg og helt op til 5.000 meter for de avancerede anlæg, hvilket er mere end nok. Er dit modelskib mere end 100 meter væk, er det svært at se, hvad der er stævn og agterende. Senderen skal bruge 8 stk penlight-batterier, men det er billigere at bruge genopladelige AA-batterier. Fra omkring år 2010 er det blevet almindeligt, at de mere avancerede radioanlæg (dem med indbygget computer) leveres med indbygget batteri af typen NiMH eller LiPo og en medfølgende oplader.

Acoms 2-kanals modtager med antenneledning.

 

• Modtageren. Modtageren modtager radiosignalerne fra senderen og omsætter disse til tilsvarende udslag på servoerne. Ledningen, der er monteret på modtageren, er antennen, og den må ikke gøres kortere eller længere, da den er afstemt til den anvendte radiofrekvens. Radiomodtageren får strøm fra en separat batteriboks eller fra den elektroniske fartregulator.

Robbe servo, der fx kan bruges i sejlbåde, eller hvor der kræves stor kraft.
Servoen kan trække op til 11 kg, hvilket er nødvendigt i store sejlbåde som fx Estelle.

 

• Servo. Servoen laver den fysiske bevægelse af fx roret i modelskibet. Servoens udslag kan være helt op til 210 grader (105 grader til hver side). I 2005 lancerede tyske robbe en ny servo, der har ubegrænset udslag. Den vil rotere uendeligt med en variabel hastighed afhængigt af udslaget på senderens pind. Denne servo er meget velegnet til fx kraner, ankerspil, trosser, trawl eller lignende. I dag findes der både analoge og digitale servoer. De analoge servoer er billigere end de digitale, men de digitale servoer er mere præcise og har flere kræfter.

Batteriboks til 4 stk batterier. Tilsluttes modtageren, hvis
der ikke anvendes elektronisk fartregulator.

 

• Batteriboks. Modtageren og servoerne skal have strøm for at virke. Strømmen kan fås fra batteriboksen eller fra den elektroniske fartregulator. Almindelige penlight-batterier kan give en drift-tid på ca. 2-3 timer. Det er billigere at anvende genopladelige batterier.

Krystalpar til sender og modtager. Ved at have forskellige krystaller,
kan du altid sejle sammen med andre. Der må nemlig kun være en
sender og modtager, der anvender et bestemt sæt krystaller.

 

• Krystaller. Sender og modtager skal arbejde på et bestemt radiofrekvens. For at de kan “tale sammen” bruges krystaller til at ramme frekvensen præcis. Krystallerne kan udskiftes med andre krystaller, hvis du skal sejle sammen med flere personer. Kun et radioanlæg ad gangen kan anvende en bestemt frekvens (krystalsæt).

Inden du investerer i et radioanlæg, skal du gøre dig nogle overvejelser:

• Hvilke funktioner ønsker du, at radioanlægget skal styre på dit modelskib?
• Skal du bruge anlægget til andre modelskibe?
• Skal du bruge radioanlægget sammen med andre modelbyggere?
• Skal du bruge radioanlægget på steder, hvor der kan være andre radiosignaler?

Nedenfor uddybes ovenstående punkter.

Funktioner

Radioanlægget skal som minimum styre modelskibets ror. Dette kræver 1 kanal (Graupner kaldte tidligere dette for 2 kanaler, da de sidestillede kanaler med funktioner; dvs højre og venstre giver 2 kanaler). I selve modelskibet monteres servoen og dennes servoarm/servokryds forbindes til skibets ror med en stiv kobber- eller messingtråd.

Er dit modelskib udstyret med en motor, kan der være en meget stor fordel i at kunne styre denne motor. Både motorens hastighed og omdrejningsretning kan styres. Der findes tre måder at styre en motor på:

• Pol-vender. En pol-vender kan vende strømmens retning (bytte rundt på plus og minus). Pol-venderen skal monteres på en servo. Denne type styring af en motor giver ikke mulighed for trinløs regulering af motorens omdrejninger, og dermed kan modelskibet være meget svært at styre.

• Mekanisk fartregulator. En mekanisk fartregulator har i mange år været en den eneste økonomisk realistisk måde at styre et modelskib på. Regulatoren indeholder foruden en pol-vender også en mekanisk reguleret modstand, som kan levere spænding fra 0 volt til fx 12 volt (batteri-afhængigt) til motoren. En væsentlig ulempe ved denne regulatortype er, at den hele tiden trækker fuld effekt fra batteriet, selvom motoren kører med lavt omdrejningstal. Den effekt, der ikke når frem til motoren, omsættes til varme. Sejltiden mindskes væsentligt ved denne type regulator. En mekanisk fartregulator kræver en servo til at styre modstanden.

Elektronisk fartregulator, der kan klare op til 15 A vedvarende
belastning. Regulatoren kan også samtidigt forsyne modtager
og servoer med strøm fra drivbatteriet, så du sparer batteriboksen.
Denne type fartregulator er 100% vandtæt, hvilket er en fordel i modelskibe.

 

• Elektronisk fartregulator. Takket være udviklingen inden for elektronik, er fartregulatorer af denne type nu nede i et rimeligt prisleje. De kan anskaffes fra ca. DKK 250,00 og opefter. En elektronisk fartregulator (på engelsk: ESC – Electronic Speed Controller) fungerer fuldstændigt forskelligt fra den mekaniske. I stedet for at sænke spændingen, tænder og slukker en elektronisk regulator for strømmen op til flere tusind gange i sekundet. Dette giver to særdeles gode fordele: Motoren snydes til at tro at den hele tiden kører med fuld strøm og på fulde omdrejninger. Derved har du maksimal trækkraft selv ved lave omdrejninger. Den anden fordel er, at du kun bruger så meget strøm fra batteriet, som regulatoren lukker op for. Altså får du en længere sejltid. En elektronisk fartregulator erstatter fuldstændigt en servo. Visse typer regulatorer kan også levere strøm til modtageren og de øvrige servoer, hvorved du sparer plads og vægt, da modtager-batteriet kan undværes. Denne funktion kaldes BEC – Battery Eliminator Circuit.

Altså: Styring af ror og motor kræver et radioanlæg med mindst 2 kanaler.

Skal du styre andre funktioner i dit modelskib, skal du bruge yderligere kanaler. En sender kan med 2 pinde maksimalt styre 4 servoer. Hver pind kan bevæges op/ned og højre/venstre, hvilket er 2 kanaler pr. pind.

Robbe F-14 ses udbygget med et antal skiftekanaler via 2 modul-
switche. Disse skiftekanaler optager kun 1 normal kanal, men giver
mulighed for fx at tænde slukke lys i modelskibet, hæve og sænke
ankeret og andre ting. Senderen kan udbygges til at styre i alt 106 funktioner.

 

På de store radioanlæg er senderen fx født med 7 kanaler. De 2 pinde udgør de første 4 kanaler. De resterende 3 kanaler kan aktiveres ved at senderen udbygges med en skiftekanal eller en proportional-kanal. På visse typer sendere (fx Robbe F-14 NAVY) er der plads til at indbygge Multi-moduler. Disse moduler kan omsætte en kanal i senderen til fx 8 under-kanaler, og derved kan du opnå styring af mange flere funktioner. Et Multi-modul kræver, at du også tilslutter en Multi-dekoder til modtageren.

Dette lydmodul kan afgive en dieselmotors lyd i en 10 Watt
højttaler. Motorlyden følger omdrejningstallet på el-motoren.
Samtidigt med motorlyden kan modulet også afgive lyde fra
en skibsklokke, en sirene, et tågehorn m.m. Herudover kan
modulet og tænde og slukke for fx lys, en motor eller en vandpumpe.

 

Der findes specielle Multi-moduler og Multi-dekodere, der kan bruges til styring af lyde; fx motorlyd (der afhænger af el-motorens omdrejninger), sirener, tågehorn, skibsklokke m.m.

Andre modeller

Skal du på et senere tidspunkt bruge dit radioanlæg til at sejle med andre modeller, så bør du fra starten vælge et anlæg, der indeholder de muligheder – eller muligheder for udbygning – som du forventer at få brug for.

Du kan selvfølgelig også købe et nyt anlæg, når du skal i gang med dit næste modelskib. Derved kan du sejle med flere modelskibe samtidigt. Mange modelbyggere har et anlæg til deres sejlbåd og et anlæg til deres motorskib. Dette giver en stor frihed, og en mulighed for hurtigt at komme ud at sejle, da modelskibene hele tiden er klar til sejlads.

En sender kan sagtens bruges til flere forskellige modelskibe, og du kan købe ekstra modtagere og ekstra servoer efter behov.

Sejlads med andre

At sejle alene er en dejlig oplevelse, men oplevelsen bliver tit bedre, når man er flere. Har du planer om at sejle sammen med andre, skal du være opmærksom på, hvilken radiofrekvens dit anlæg skal anvende.

Du kan købe ekstra krystaller med andre frekvenser. At udskifte krystallerne er ikke sværere end sætte et stik i en stikkontakt.

En anden mulighed er at anskaffe et radioanlæg, der arbejder på radiofrekvensen 2,4 GHz. Disse anlæg kræver ikke krystaller, og alle anlæg er opbygget således, at der sammen med instruktionerne til fx. servoen udsendes en ID-kode, så kun din radiomodtager reagerer på radiosignalerne – dvs. at din radiomodtager er parret sammen med din radiosender. Dermed kan der være op til flere hundrede modeller i gang på samme tid. Det er voldsom forbedring i forhold til tidligere, hvor grænsen lå på omkring 20-25 modeller.

2,4 GHz radioanlæg bruger samme teknik som trådløse netværk, som du måske kender fra din PC, og ID-koden minder en del om de IP-adresser, som anvendes til internet-adgang.

De nyeste 2,4 GHz radioanlæg indeholder telemetri, så radiosenderen virker også som radiomodtager, og radiomodtageren virker også som radiosender. Derved kan du få data retur fra modellen: Motorens omdrejninger pr. minut, motorens temperatur, strømforbruget, GPS-koordinater og dermed kurs og fart og meget andet.

Graupner MC-32 med 16 kanaler anvender 2,4 GHz.
Anlægget leveres med telemetri, så data om modellen vises på den

øverste skærm; pt. vises der status på radiomodtageren (batterispænding,

temperatur, signalstyrke m.m.). Den nederste skærm bruges til at

vise status på senderen og til at programmere radioanlægget.
Radioanlægget har 2 indbyggede Nautic-moduler, så de 16 kanaler
kan udvides med yderligere servo- eller tænd/sluk-kanaler.

 

Forstyrrelser

De fleste mindre radioanlæg anvender radiofrekvenser på 27 MHz. Disse anlæg er billigst at producere til denne frekvens, men i dag er der ikke den store prisforskel på, om du anvender 27 MHz eller 40 MHz.

Så vidt det er muligt, bør du anvende 40 MHz radioanlæg, da 27 MHz bruges til radiostyrede modelbiler og til walkie-talkie radioer. Disse kan gribe forstyrrende ind, og i værste fald kan dit modelskib blive umuligt at styre, så skibet sejler ud på det åbne hav eller sejler ind i noget.

Radioanlæg på 35 MHz er alene til radiostyrede flyvemaskiner, og må ikke anvendes til modelskibe eller modelbiler jf. gældende dansk lov.

Som nævnt tidligere, er radioanlæg med 2,4 GHz radioteknik ikke følsomme overfor fremmede signaler, så skal du anskaffe et nyt anlæg, bør du over denne type meget.

Støjdæmpning

Modelskibe, der er udstyret med brændstofmotor skal – af hensyn til omgivelserne – støjdæmpes mest muligt. Jo mere den larmer, jo flere klager får du fra naboer, forbipasserende og andre. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at sejle alle steder med en brændstofbåd.

Modelskibe med el-motorer skal også støjdæmpes. Støjdæmpningen skal dog ikke være motorens støj, men den elektroniske støj, som enhver el-motor laver. Støjdæmper du ikke motoren, vil du miste kontrollen over dit modelskib, når det er ude på afstande over ca. 5-7 meter. Der findes færdige støjdæmpningssæt til el-motorer – klik her for mere information om radiostøjdæmpning.